Fødder

Vores fødder skal holde hele livet; men vi giver dem oftest først opmærksomhed, når de begynder at gøre ondt. Vi pakker dem ind i strømper og sko, glemmer dem og håber det nok skal gå.

Vi håber, at denne workshop vil ændre dit syn på dine fødder, berige dig med viden om alle fordelene ved at træne dine fødder såvel sensorisk som deres bevægelighed, smidighed og stabilitet.

Vidste du, at mange problemer med knæ, hofter og ryg stemmer fra vores fødders bevægelighed, og jo mere ubesværet og frit vi bevæger os rundt, jo bedre restituerer vi. Når fødderne har det godt, har du det også godt andre steder i kroppen.

Ved at træne fødderne kan du sikre et godt fundament for kroppen hele livet, og du kan gennem fødderne også stimulere hele kroppen.

På workshoppen forkæler du dine fødder og lære øvelser, der kan afhjælpe måske allerede opstået problematikker eller forhindre dem i fremtiden.

Næste workshop med fødder:
Søndag den 9. juni kl 10.30-12.30
Tilmelding er bindende og antallet af pladser begrænset.

Vagus nerven

Vidste du, at vagus nerven er kroppens længste nerve og den direkte kommunikationskanal mellem krop og hjerne. Nerven er vigtig for vores fysiske og psykiske velbefindende. Dens største opgaver er at informere hjernen om, hvordan det står til i de indre organer.  Vagus nerven regulerer vores parasympatiske nervesystem, den del af det autonome nervesystem, der hjælper kroppen med at få hvile og genopbygge sig selv.  Det er derfor meget vigtigt, at denne nerve er i balance ellers stiger vores stress niveau, vores angst og risikoen for kroniske inflammatoriske sygdomme bliver høj.

Nerven bliver påvirket af vores kropsholdning, arbejdsstillinger, stresstilstand og traumer fx. hjernerystelse eller piskesmæld.

På denne workshop lærer du øvelser til at stimulere din vagus nerve direkte og indirekte for at skabe ro i kroppen og balance i dit nervesystem. Teori om vagus nerven bliver gennemgået, så du får en dybere indsigt i sammenhængen mellem  nervesystemet, adfærd og sundhedstilstanden hos dig selv.

Næste Vagus workshop:

Søndag den 16. juni kl 10.30-12.30
Tilmelding er bindende og antallet af pladser begrænset.

Fascia (bindevæv)

Forståelsen for bindevævets funktion er tidligere blevet overset indenfor den traditionelle træning- og behandlingsverden. I løbet af de sidste år er der kommet meget ny forskning, der belyser vigtigheden af et sundt, stærkt og elastisk bindevæv.

På denne workshop forklares bindevævet og dets betydning, hvorefter vi fordyber os i øvelser med bolde og foamrollere, der smidiggør dit væv.

Du vil kunne mærke resultaterne med det samme, du vil opnå en fornemmelse af øget bevægelighed, en fornemmelse af at have fået mere plads og lethed i kroppen samt blive mere afspændt.

Næste Fascia workshops:
Dato for næste workshop af denne type er endnu ikke planlagt, vi afholder løbende.
Tilmelding er bindende og antallet af pladser begrænset.

Åndedræt

Er du eller bliver du nemt stresset, eller ønsker du at finde indre ro og balance, så er åndedrætstræning et godt redskab.

Uanset hvem du er, kan det være nyttigt at lære om dit åndedræt.
Målrettet træning af dit åndedræt vil have en positiv indvirkning på dit velbefindende.

Med fokus på åndedrættet og gennem enkle øvelser vil du blive mere nærværende, sænke dit stressniveau og blive i stand til at yde mere både fysisk og mentalt.
At lære at trække vejret optimalt, vil give dig mere energi og overskud i hverdagen.

I løbet af workshoppen vil vi fokuserer på at optimere vores åndedræt ved at forstå, hvordan åndedrættet fungere, og ved hjælp af simple; men effektive øvelser, vil du kunne mærke en forskel inden du går hjem.
På få timer kan du lære teknikker, der kan gøre en forskel resten af dit liv.

Næste åndedræts workshops:
Dato for næste workshop af denne type er endnu ikke planlagt, vi afholder løbende.
Tilmelding er bindende og antallet af pladser begrænset.