Camilla Dal

Jeg er uddannet inden for Balanced Body hos Den Intelligente Krop i både Reformer og MATwork Pilates.
Pilates handler for mig om at komme ned i kroppen og give hovedet en pause. Give tilladelse til, for en stund, at forsvinde ind i en meditativ mental tilstand, hvor åndedrættet får plads. Her skal ikke præsteres og det er kroppen, der bestemmer.
Jeg hjælper dig til, igennem en større kropsforståelse, at blive stærkere, smidigere, få bedre balance, øget funktionalitet, bedre kropsholdning- eller hvad dit fokusområde må være. Og så gør det jo ikke noget, hvis vi kan have det sjovt imens.
Jeg er nysgerrig efter ny viden. Derfor supplerer jeg løbende med nye uddannelser og kurser som jeg finder relevant for at udvikle mig som underviser.
Camilla underviser også hos Den Intelligente Krop.

Uddannelse:
Reformer Pilates Instruktør Balanced Body V/ Den Intelligente Krop
MATwork Pilates Instruktør Balanced Body V/ Den intelligente Krop
Certificering i Intelligent Mad V/ Louise Bruun (Antiinflamatorisk tilgang)
Reformer uddannelse V/ MODPOL Studie
Diverse kurser indenfor åndedræt, bevægelse og faschia release V/ Den Intelligente krop

Jesper Harden

Selv startede jeg med at gå til Mat Pilates i 2010. Jeg fik som 18-årig en diskusprolaps i ryggen, og levede et liv med jævnlige rygsmerter. For at holde smerterne væk, dyrkede jeg både svømning og løb, dog uden nogen bedring. Dernæst forsøgte jeg med Reformer Pilates og gennem ca. ½ års træning med fokuserede øvelser på ryg og mave, der passede til mine behov, fik jeg styrket ryggen. Jeg gik fra at have ondt, til ikke at have nogen problemer med ryggen mere.
Siden da, har det udviklet sig, min interesse for kroppen har gjort, at jeg har taget forskellige uddannelser og kurser.

Uddannelse og erfaring:
Pilates instruktør indenfor Balance Body Reformer.
Fysioterapeut-eksamineret Personlig Træner - AT Work Skolen.
Certificeret Personlig Træner European Standards EuropeActive.
Certificeret Outdoor træner - AT Work Skolen.
Personlig træner med speciale i seniorer.
Kurser: Anatomi i bevægelse, Holdningsanalyse.
Har trænet Mat og Reformer Pilates siden 2010 og undervist siden 2016.

Anne Mette Boje

Startede med Reformer Pilates efter et par diskusprolapser med efterfølgende nerveskader. Jeg har altid været fysisk aktiv, følt mig stærk; men dette ændrede sig  markant med daglige rygsmerter, der i den grad nedsatte min livskvalitet. Det var befriende for mig at starte denne træningsform, smerterne blev tålelige og styrken kom langsomt tilbage. Træning blev igen mit frirum, og min begejstring for reformerens muligheder både mentalt og fysisk endte med en instruktøruddannelse. Jeg har siden undervist og mødt folk i alle aldre, i forskellig fysisk form med og uden udfordringer eller skader. Jeg brænder for den effektivt styrkende træning fuld af energi såvel som den skånsomme og lindrende.

Uddannelse og erfaring:
Reformer Pilates instruktør V/ MODPOL
Mindfulness & Compassion V/ Center for kognitiv terapi og mindfulness
Åndedrætskursus V/ Next Generation Mindfulness,  David Owe
Pilates & fascia release V/Den Intelligente Krop
Erfaring med yoga og mindfulness

Malene Mørkeberg Nielsen

Jeg ønsker at få folk til at finde glæden ved reformer træningen. Mine timer er afslappet, der er plads til at grine samtidig med vi arbejder koncentreret, effektivt og komme hele kroppen igennem. Vi arbejder med smidighed, styrke, kropsbevidsthed og ikke mindst åndedrættet. Med min fysioterapeutiske baggrund tilpasser jeg øvelserne individuelt til deltagerne, så alle kan deltage og samtidig blive udfordret.
Jeg vil gerne have deltagerne går fra træningen med en god følelse af at have brugt hele kroppen på den gode måde.

Uddannelse og erfaring:
Prof. bach. fysioterapeut 2003
Kurser indenfor; idrætsfysioterapi, tapning, akupunktur, skulder kursus, Den motiverende rygskole.
Kranio Sacral terapeut V/ Stanley Rosenberg instituttet 2006
Certficeret Mulligan terapeut (Fysioterapeutisk efteruddannelse)2012
Reformer instruktør 2019
Kurser indenfor; pilates og fascia release, reformer workshop V/ Den intelligente Krop.
Erfaring med yoga og mindfulness.

Jethe Guldbæk Christensen

Jeg har en baggrund som Elite Gymnast. Jeg er uddannet gymnastik og idrætslærer samt Aerobic instruktør tilbage i de glade 80èr.
Jeg har ikke oplevet en mere effektiv træningsform med så mange elementer som gennem Reformer Pilates: Styrke, smidighed, balance, mobilitet, masser af variationer som vil udfordre dig i din træning.
Det som jeg har oplevet/oplever gennem træningen er, at det er med til at give dig masser af energi, men også masser af kropsbevidsthed samt en dejlig indre ro.
Jeg håber på at kunne give dig en effektiv og sikker træning, hvor jeg på en god måde kan, inspirere dig, udfordre dig, begejstre dig med mit nærved og gode humør.

Uddannelser og erfaring:
Gymnastik instruktør V/ DGI
Gymnastik og idrætslærer V/ Paul Petersen Institut
Aerobic  V/Hard Work Studio
Reformer Pilates instruktør V/ Modpol
Kroppen taler altid sandt
Psoas, den oversete muskel
Pilates reformer inspiration